Flere gange i de senere år er jeg blevet mindet om et interview jeg lavede med Edoardo Molinari for godt fire år siden i Milano. Dengang var han en amatør, der var kendt af de færreste, og hans bror, Francesco, var kendt af endnu færre. Det er der siden blevet lavet om på. Blandt andet vandt hans bror Telecom Italian Open den uge vi mødtes, og siden hen har de væltet golfverden.

I marts skrev jeg en artikel om italiensk golf da der siden Molinaribrødrene er kommet endnu en italiener ind i billedet - den lovende Matteo Manassero. Artikel var skrevet i forbindelse med dette års Masters hvor alle tre italienere spillede med, men historien er mindst lige så aktuel i denne hvor Brødrene Molinari skal ud i førerbold på Gleneagles. Jeg tør slet ikke tænke på, at vi også kan få dem begge med til Ryder Cup, og som regerende mestre i World Cup, vil de være et selvskrevet makkerpar. Men det er en anden historie. Her kommer den jeg skrev til Golfbladet marts...

Historien om italiensk golfs seneste opblomstring kan beskrives med tre ord: Eduardo, Francesco og Matteo. Det er en beretning om to ambitiøse brødre, der slog til på det helt rigtige tidspunkt, og en ung teenager, som leverede varen tidligere end nogen anden før ham. Det er også en historie, der ikke er slut, men kun lige er begyndt.

Indtil for ganske få år siden, var Costantino Rocca den eneste italienske golfspiller, der havde formået at runge i den internationale golfverden. Den karismatiske Rocca havde vundet fem gange på Europatouren mellem 1993 og 1999, med sejren i PGA Championship i 1996 som højdepunktet. Blandt de tre top 10-placeringer han opnåede i majors, huskes han nok bedst for dengang han blev nummer to i British Open i 1995: Efter at have holet et vanvittigt putt fra the Valley of Sin på St. Andrews 18. hul, kom han i omspil med den endelige vinder, John Daly. Rocca havde også begejstret mange europæere da han pacificerede Tiger Woods i singlerne ved Ryder Cup på Valderrama i 1997 med 4&2, men da den nu 52 år gamle italiener ved årtusindeskiftet etablerede sig på European Seniors Tour, virkede det som om han tog italiensk golf med sig i glemmebogen. Sådan skulle det dog kun være en kort stund.

Gennembruddet i Milano
Første gang jeg mødte Edoardo Molinari, spiste vi sammen på en restaurant i Milano en lørdag aften i 2006, men ved den lejlighed gjort han ikke meget væsen af sig, men nøjedes med at smile stille til de morsomme og livlige kommentarer fra Peter Hedblom og Anders Hansen, der var de andre personer ved bordet.  Året før havde italieneren, som den første europæer i 95 år, vundet US Amateur. Det betød, at den 24-årige italiener efterfølgende havde spillet de to første runder af Masters 2006 med Tiger Woods, og denne uge havde Edoardo fået et wild card til Telecom Italian Open. Selvom han ikke havde klaret cuttet og stadig havde amatørstatus, var han allerede blevet taget under vingerne af et schweizisk managementfirma og dets spillere. Der herskede ingen tvivl om, at der i denne beskedne gut, var tale om en kommende storspiller, og senere på året skulle han spille US Open, endnu en gang i selskab med Woods i de to første runder.

Dagen efter sad Edoardo og jeg ved klubhuset på Castello di Tolcinasco G & CC og ventede på at hans lillebror, Francesco, skulle ud i søndagens førerbold. Uden at vide hvor relevant det interview skulle blive senere på dagen, talte vi om hans egen og broderens foreløbige karriere og deres ambitioner. Seks timer senere hævede Francesco Molinari turneringens trofæ som den første italiener siden Massimo Mannelli i 1980. Et blæseorkester fra militæret spillede en lang march før præmieoverrækkelsen hvorefter italienerne jublede – og græd derefter af glæde.

Den rigtige timing
I 2005, to uger før Edoardos sejr i USA, havde 34-årige Emanuele Canonica godt nok vundet Johnnie Walker Championship – og var dermed den tredje italienske vinder på touren i nyere tid efter Rocca og Massimo Scarpa – men den sejr var druknet i landsmandens US Amateur triumf, og nu havde lillebroderen endda vundet på italiensk jord. To brødre, der i en ung alder triumferede, solgte væsentlig bedre i golfverden end en aldrende spillers første sejr på Europatouren i 14 år.

Mens de italienske golfmedier havde vist stor glæde over Canonicas sejr, havde den lille langt slående spiller fra Torino ikke den samme appeal som en ung, høj, veltrænet og køn spiller, der har gjort noget ingen anden europæer har præsteret i næsten hundrede år.
”De sejre påvirkede italienerne forskelligt”, forklarer Edoardo da han ser tilbage i tiden. ”Canonica havde været på touren i lang tid og alle havde gået og ventet på han skulle vinde. Da han så vandt, var det uheldigvis to uger før jeg vandt i USA, og det satte hans sejr i skyggen. Det var skuffende for ham, for der er ikke nogen tvivl om, at hans sejr var vigtigere end min. Det er givetvis sværere og mere prestigefyldt at vinde på Europatouren end at vinde US Amateur, men det var bare uheldig timing.”

Brødrene Molinaris gennembrud kunne til gengæld ikke være skrevet bedre i romanformat end det, der skete da Francesco gik sit livs søndagsrunde og henviste Anders Hansen til en andenplads i Milano for andet år i træk.

”Min brors sejr var også speciel, set med italienske øjne. Han vandt Italiens eget åbne mesterskab og var kun 23 år gammel. Der var ikke så mange på det tidspunkt, der havde vundet på touren i så tidligt en alder, og det betød også, at flere unge italienere begyndte at spille golf.”

Med golf som en marginalsport i Italien, vidste brødrenes far Paolo Molinari, at der skulle noget ekstra til, hvis de skulle udnytte deres talenter.

”Det Italienske Golfforbund hjalp os økonomisk når vi skulle ud at rejse”, fortsætter Edoardo, der allerede som 15-årig vandt English Boys Under 16 i 1996. ”Men det var det. Så i 2003 begyndte min bror og jeg at tage til USA og træne med Denis Pugh, der også trænede Colin Montgomerie, og det er naturligvis noget vi selv har måttet betale. Det er også derfor vi begge er så stolte over hvad vi har opnået, for vi har gjort det på egen hånd og med hjælp fra vores familie. Vi er taknemmelige for at Forbundet gav os mulighed for at spille så meget i udlandet, men vi har selv gjort forskellen.”

De bedste brødre i verden
Mens Francesco var blevet professionel i 2005, ventede Edoardo til 2007, hvor han vandt to gange på Challengetouren uden at avancere til Europatouren.  Efter et stille 2008 satte brødrene så Italien på golflandkortet igen i 2009 da de vandt World Cup til Italien for første gang nogensinde. Samme år leverede Francesco en 13.-plads i British Open og en 10.-plads i USPGA Championship og sluttede sæsonen som nummer 38 på verdensranglisten.
Edoardo vandt Challengetourens Order of Merit blandt, andet via tre sejre samt syv andre top 10-placeringer, og han snuppede også titlen i den japanske Dunlop Phoenix Tournament.  Som nybagt spiller på Europatouren i 2010, sluttede Edoardo endda sidste år af med en fjerdeplads i South Africa Open Championship og endte 2009 som nummer 48 på verdensranglisten, efter at være startet året som nummer 653.

Dermed havde den nu 29-årige Edoardo og 28-årige Francesco kvalificeret sig til Masters som det første brødrepar siden japanske Jumbo og Joe Ozaki i 2000. I år bliver dog ikke den første gang italienerne er sammen på Augusta National, for Francesco var caddie for Edoardo da han spillede turneringen første gang i 2006, men brødrene Molinari var ikke de eneste italienere, der imponerede sidste år.

Matteo yngst og bedst
Matteo Manassero var kun godt 12 år gammel da Italien gik amok over Molinaribrødrene, og mens deres succes har været med til at motivere teenageren fra Verona, der ligesom de to brødre fra Torino, har prydet den azurblå landsholdspolo, har Manassero primært set op til legender som Seve Ballesteros og Tom Watson, som han senere skulle få et meget specielt forhold til.

Manassero skulle da også sørge for, at Molinaribrødrene ikke skulle stå alene for at skrive golfhistorie i 2009. I en alder af blot 16 år og 61 dage vandt han British Amateur Championship, som den yngste nogensinde, og kvalificerede sig derefter til British Open. Et mesterskab hvori han spillede sammen med Watson og Sergio García de to første runder og sluttede turneringen på en imponerende 13.-plads, godt nok til at vinde the Opens sølvmedalje – prisen for at slutte som bedste amatør.

Manassero skrev endnu et stykke golfhistorie den 30. december 2009 ved at blive den første italiener, der indtog førstepladsen på amatørernes verdensrangliste, og det er en placering han fortsat holder.

I selskab med Molinaribrødrene påmindede Manassero i februar i år atter golfverden om italiensk golfs storform, da teenageren sluttede Dubai Desert Classic på 31.-pladsen som bedste amatør, et slag efter Francesco og otte slag bag Edoardo.

På trods af et stramt rejseprogram, der blandt andet også tog Manassero til København da IOC optog golfsporten på det olympiske program, formår han også at passe sin skole.
”Mine forældre vil have at jeg gør min skole færdig, og det regner jeg også med at gøre, men jeg skal ikke på universitetet”, sagde Manassero sidste år i juli måned. ”Når jeg er færdig med skolen, vil jeg blive professionel.”

Det unge talent har dog ikke haft mere travlt med at turne pro end at han har skudt skiftet til starten af Italian Open den 6. maj i år. Dermed kan han også udnytte den invitation han, som vinder af British Amateur, har modtaget til Masters i år.

Direkte link

Hello everyone,

The form is good, and it is great to be playing in Europe again. Whistling Straits was also a fantastic experience. Although I did not make the cut in the USPGA Championship, I must say that the Straits course is one of the best I've ever played. It is simply quite outstanding.

I have a new putter in the back this week. I have worked a lot on my putting the last few weeks, and therefore I also got my eyes tested. I have really good eyes, but the doctors have found out that I'm not good at seeing three-dimensional. Therefore it’s difficult for me to assess lengths. It can be a part of the explanation for why I have little problems on the greens ... Now we are working to get it improved and then we will see if I can hole some more putts in the future.

I have also brought a new 3-wood with me to Gleneagles. I was not entirely happy with the old one, but the new one seems to work. It's the same Callaway model as the old one, but I have another shaft in the new one.

Talk to you soon,
Anders.

Danish version of this newsletter: http://www.jointhegolfers.com/blog/showblog/238

Direkte link

Hej alle sammen,

Formen er god, synes jeg, og det er skønt at skulle spille i Europa igen. Whistling Straits var dog også en fantastisk oplevelse. Selvom jeg ikke klarede cuttet i USPGA Championship, så må jeg sige, at den bane er en af de bedste jeg nogensinde har spillet. Den er ganske enkelt helt i særklasse.

Jeg har en ny putter i bagen i denne uge. Jeg har trænet meget med min puttning på det seneste, og derfor har jeg også fået testet mine øjne. Jeg har rigtig gode øjne og ser godt, men lægerne har fundet ud af, at jeg ikke er god til at se tredimensionalt og derfor har svært ved at vurdere længder. Det kan være en del af forklaringen på hvorfor jeg har lidt problemer på greens… Nu arbejder vi på at få det forbedret, og så må vi se om jeg kan hole lidt flere putts fremover.

Jeg har også taget en ny 3-wood med til Gleneagles. Jeg var ikke helt tilfreds med den gamle, men den nye virker god. Det er den samme Callaway model som den gamle, der er bare et andet skaft i.

På genhør,
Anders

Direkte link

It’s all about points and placements these weeks. Elimination versus success. Literally. Some guys fight to stay alive in the FedExCup Playoffs while others fight for at ticket to the Ryder Cup. Some even fight for both.

With Tiger shooting 65 in the first round of Barclay’s, the debate about his place in the US Ryder Cup team re-enters. Forget about the 74 on Friday – the debate is on. You could ask yourself, that if Tiger is on his way back to his old self, is that a good thing for the US team or the European team? So far, he has done little over the years to contribute to the US triumphs in Ryder Cup.

And how about that strong European Ryder Cup team? It looks like Monty is in a bit of a pickle when some of his key players abandon his as they rather want to secure a spot in the PGA Playoffs than on the European Ryder Cup team. We are looking forward to see how the Scot solves that one on Sunday.

In the US Phil Mickelson still fails to grab that chance for a number one spot in the world. Actually, he hasn’t been playing like a potential #1 since he has had the chance. And Tiger hasn’t deserved the top spot in almost a year now. Maybe that world ranking is a bit off? That’s another debate.

Fact is that on Sunday the LPGA can produce the fourth player to take the number one-spot in the world in as many weeks this. Talking about a close point system. Also, Wie can win her second title on tour – if she can keep herself from a DQ in the last two rounds.

It’s great stuff.

Direkte link

Just found this video yesterday, please watch and tell others.

http://mindfullychange.blogspot.com/p/most-inspiring-video-you-may-ever.html

Just copy, paste and enjoy and be inspired!!!

Whatever you are be a good one!

Tony. 

Direkte link

Winston Churchill said "Never, Never, Ever Give In" and Lance Armstrong during his battle with cancer said "Pain is temporary, Quitting lasts FOREVER!".

Watch this video and vow to never give up, if you BELIEVE!

http://www.youtube.com/watch?v=-vB59PkB0eQ&feature=player_embedded

Whatever you are be a good one!

Tony.

Direkte link

What’s so strange about Bernhard Langer taking a spot on the European Ryder Cup Team? The fact that he’s won four times on the Seniors Tour so far this year? The fact that he wins Senior British at Carnoustie, travels through eight time zones right after and wins the US Senior Open? Or simply the fact that he’s 53 years old?

Langer has not played Ryder Cup since 2002 and he’s latest victory came the same year when he shared the Volvo Masters title with Colin Montgomerie. So what? He won the World Golf Championships with Marcel Siem in 2006, and he’s in a better shape now than he was at that time. Dealing blows on the Champion’s Tour these days is quite a feat. “Those guys are good!” Langer leads the money list before Fred Couples – you know that ol’ fellow that cane in six in the Masters this year, after being in contention on Sunday. How about Tom Watson, who was in sudden death in the 2009 Open Championship? Even Corey Pavin has been close to winning this year on the “Real Tour”.

Some people say the courses are that much longer now for a player like Langer. Come again? Langer had an average driving distance of 287.6 at the US Senior Open. Justin Rose – a two-time winner so far on the PGA Tour this year – has an average driving distance of 287.0. This week’s Wyndham Championship, hosted on an old Donald Ross course Sedgefield Country Club, goes 7,130 yards. Sahalee Country Club measured 6,900 yards for the US Seniors Open, and Torrey Pines North course was 6.874 in this year’s Farmers Insurance Open on The PGA Tour. Neither of these courses are close to the Twenty Ten Course with its 7.500 yards from the par 71 back tee.

The logic of the golf world is not entirely logic these days where everybody talks about Tiger every week as if he still is the best player in the world.

Langer will do great if he is to be picked, and he could even be a decisive factor of experience on a team that’s strong but young and inexperienced.

Direkte link

Hej alle

Jeg er blevet udtaget af landsholdet til at repræsentere Danmark, når det går løs i Italian International Individual Under 16 Championships på Biella GC fra den 29. august til den 3. september. Det bliver min første "opgave" for landsholdet, både indland og selvfølgelig også udland, og jeg glæder mig som et lille barn. 

Et af mine mål, da jeg kom på landsholdet sidste år, var nemlig at komme ud og spille internationale turneringer. Og selvom det måske på papiret ikke er den største turnering, så er der alligevel 12 spillere under handicap 0 med bedste handicap på +3.6! 

Det bliver med garanti en fantastisk oplevelse for mig, og jeg skal helt klart ned og suge erfaring til mig først og fremmest. Men derudover håber jeg selvfølgelig på at gøre en god figur dernede, og der er hård kamp om pladserne. 120 stiller til start, mens kun de 36 bedste kommer videre til de to finalerunder. 

Inden da går det løs i Aars i næste uge hvor der spilles Faxe Kondi Tour III. Jeg har ikke de store forventninger, idet jeg lige er startet i gymnasiet og får en masse opgaver der, men jeg tror stadig på et godt resultat. Mit korte spil har aldrig været så godt som det er for tiden, og jeg tror også på, at det lange kommer til at virke i weekenden. 

Husk at følge mig på twitter på www.twitter.com/kchinaDK hvor jeg løbende opdatere hvad jeg går rundt og laver. 

God vind!

Kevin

Direkte link

A few numbers from the USPGA Championship:

Five players have two top-10 finishes in the first three major championships in 2010:

Phil Mickelson 1 – Masters, T4 – U.S. Open

Tiger Woods T4 – Masters, T4 – U.S. Open

Lee Westwood 2 – Masters, 2 – British Open

Nick Watney 7 – Masters, T7 – British Open

Martin Kaymer T8 – U.S. Open, T7 – British Open

 

How did the 2010 major champions fare at the 2004 PGA Championship at Whistling Straits?

Masters Phil Mickelson T6

U.S. Open Graeme McDowell MC

British Open Louis Oosthuizen DNP

 

Three PGA TOUR rookies will participate at the 2010 PGA Championship: Rory McIlroy,

Rickie Fowler and Derek Lamely. McIlroy finished T3 last year at Hazeltine National GC in his

PGA Championship debut. This year’s PGA Championship will be the first for both Fowler and

Lamely.

 

Vijay Singh, who won his third and last major at the 2004 PGA Championship at Whistling Straits,

will compete in his TOUR-best 66th consecutive major this week. The last major Singh missed was

the 1994 U.S. Open at Oakmont GC. Mike Weir is second behind Singh as he competes this week

in his 47th consecutive major, dating back to the 1999 U.S. Open.

Direkte link

This evening I was reading an article about Tigers chances on the Ryder Cup team by golf reporter Chane Beacon. He wrote: “You can't help but look at the difference in talent between these two squads. Without Woods, this team could boast just three major winners, and only one multiple major winner in Phil Mickelson. We could be talking about a fourball team of Jeff Overton and Matt Kuchar, hardly the types of names that are going to ring fear in the always perked-up ears of Colin Montgomerie.”

I have to ask Beacon: At what time this year has it helped Tiger Woods that he has won 14 majors? Did it help him during the Masters, US Open, The Open or any other tournament he has played this year? The man can’t break 70 on Akron where he used to be king, and you think he will make the US Ryder Cup team stronger? When does American golf reporters wake up and realize Tiger is not even close to being an average golfer right now? How stupid do you get to be? Have you lost your mind?

The US team won the last Ryder Cup because Tiger wasn’t playing. Pure and simple. Azinger was also the best of the captains, but he could think freely, because he did not have to consider special treatment to Woods – the player who can’t be part of a team!!!

Americans have always wondered how Europe could win Ryder Cup as the underdog. Well, you won it last time in 2008 by playing as a team. That’s the secret. But, you will not be a team if Tiger is in the squad. You will be 11 guys and Tiger – and you will loose! Wake Up!!!

Why do you think Colin Montgomerie is in favor of Tiger playing at Celtic Manor? Americans has never agreed with Mrs. Doubtfire, but now he’s right??? Monty wants Woods in Wales because it will mess up an American team.

Beacon, believe me, a team of Overton and Kuchar is a lot scarier than any team with Tiger on it – at least right now! And what’s so bad about that Overton and Kuchar pairing, anyway? The pairing of Woods and Phil Mickelson lost twice in 2004! Get over it! Think straight! Even Frank Nobilo, an analyzer on The Golf Channel says “It would be good for Tiger if he played Ryder Cup.”

If the US goes with Tiger on the Team for the Ryder Cup, I can only think the same thing I thought when Bush won the presidency for the second time in a row: “You want him, you got him!”

And thank you!

Direkte link